Skandinavisk design med lys, luft og udeliv

 

Boligerne i Central House er skabt ud fra den nordiske boligtradition, hvor der er fokus på at optimere plads, lys og frisk luft i hjemmet. Simpelthen fordi, vi i Norden har nogle måneder, hvor det meste af livet foregår indendørs.

Store vinduespartier

Central House er direkte nabo til Statens Seruminstitut, der ejer en enorm grøn grund uden høje bygninger. Dvs., at der er nogle fantastiske udsigtsmuligheder fra Central House og ind over Københavns smukke bymidte. Udsigten optimeres via gulv-til-loft vinduespartier i hver enkel lejlighed. Og de store glasflader bidrager desuden med et fantastisk lysindfald, der giver solen optimal adgang fra morgen til aften.

Skandinavisk design og kvalitet

Med den nordiske stil følger god kvalitet. Både hvad angår design og indretningsmaterialer. Interiøret er præget af det enkle, elegante og eksklusive udtryk, der kendertegner skandinavisk design. Samtidig er det materialer, der fremelsker funktionalitet og holdbarhed.

UDELIV = HJEMMELIV

  • I Central House har hver lejlighed et stort udeareal, hvor man kan være privat under åben himmel. Selv om man er midt i storbyen.
  • Stuelejlighederne har egen afskærmet terrasse, der vender ud mod det parkinspirerede gårdmiljø.
  • Nogle af de øverste lejligheder har en kæmpe tagterrasse med storslået udsigt over byen eller Stadsgraven.
  • Alle andre har 1-2 store altaner, hvor man kan trække sig tilbage i fred og ro fra byen.